Om BryllupsTeamet

 
 

Om BryllupsTeamet

 

 
design-uden-navn-2-kopi_2.png

BryllupsTeamet er en gren af TjenerTeamet. Vi er et professionelt team af tjenere, som har stor erfaring inden for servicebranchen, afvikling af selskaber, bryllupper, og events. På denne måde er I sikret top-kvalitet og vi er sikret glade, tilfredse brudepar.

design-uden-navn-kopi-3_2.png

Vores vigtigste mission er, at I skal have den bedste dag i jeres liv, hvor I ikke skal tænke på praktiske ting, men bare slappe af og nyde dagen med jeres venner, familie og med hinanden.

design-uden-navn_2.png

Med vores skræddersyede løsninger får I præcis det bryllup I drømmer om, og inden for det budget I har planlagt. Send os en gratis forspørgsel med jeres ønsker, og så vender vi tilbage med et tilbud tilpasset til jer.

 
Skærmbillede 2020-04-09 14.33.44.jpg

Thomas Marcussen
Direktør & ejer af BryllupsTeamet ApS

 
 
 
Skærmbillede 2020-05-19 12.46.28.png

Artikel fra bryllup.dk


(Vi har lavet en afdeling for sig selv som hedder BryllupsTeamet, derfor vil vi blive refereret som TjenerTeamet)

 
_JHL5532.jpg

 Få jeres ønskebryllup leveret af TjenerTeamet


Står I selv for at planlægge jeres bryllup på Sjælland? Hvis I har fundet lokale men ikke personale, behøver I ikke at lede længere! TjenerTeamet hjælper jer igennem dagen.

Med kunder og referencer som D’angleterre, Sølyst og Kokkedal Slot fornemmer man hurtigt niveauet hos TjenerTeamet. Med velklædte og erfarne tjenere får I det perfekte bryllup, I altid har drømt om. Så er I sikre på, at I ikke selv skal røre en finger og kan slappe af velvidende, at et professionelt personale har helt styr på tingene. Vi har snakket med Thomas Marcussen, som står bag TjenerTeamet, for at høre mere om det de laver.

’’Vi er et tjenerbureau som tilbyder tjener til hotel og restauration samt til bryllupper og receptioner. Vi kan stille op med én overtjener, som kan afvikle middagen eller vi kan levere et helt team af tjenere til at afvikle hele middagen. Så kan vi samtidig rådgive op til middagen’’ fortæller Thomas. TjenerTeamet har omkring 100 succesfulde bryllupper bag sig og det er tydeligt at bryllupsarrangementer har høj prioritet.


Hvorfor skal man vælge jer, og ikke blot få familie og venner til at hjælpe?

’’Forskellen er jo, at vi har erfaringen og har prøvet at afvikle utrolig mange bryllupper og receptioner. Vi er altid tre skridt foran med hvad der skal ske, så det hele sker i takt med brudeparrets ønsker’’ fortæller han. Når I booker tjenere gennem TjenerTeamet, kan både I og gæsterne slappe af og nyde dagen.

’’Det sidste bryllup vi havde, var et nyåbnet sted uden personale, som manglede hjælp. Vi kom med fire mand og eftersom stedet aldrig havde afviklet et bryllup, hjalp vi med alt fra borddækning til overblikket, så der var styr på, at de ikke manglede noget i sidste ende.

Vi har erfarne tjenere, så det glider egentlig altid meget let. Vi er altid 2-3 skridt foran, så parret føler, at de er i trygge hænder og det hele glider. Derudover har vi fokus på bruden, da det er hendes dag.

Der sker sommetider små ups’ere, det er her vi gør forskellen. Vi når at fange dem inden, så hele dagen kommer til at glide som den skal.

Vi hjælper også hvis nødvendigt toastmasteren, hvis han skulle miste overblikket, det er et løbende sammenspil. Så holder vi også styr på hvis der kommer pludselige indslag eller andet uventet, får vi sat det let i spil. – så er vi tovholder.

Vi har det store overblik og så er det egentlig os der lidt holder folk til planen. Vi kommer ud hvor vi er booket til for eksempel et telt eller på et sted parret har lejet. Nogle gange har parret lidt højere forventninger og så skal der lige holdes lidt mere styr på det. Nogle gange er deres forventninger lidt mindre og så er det lidt mere afslappet’’ fortæller indehaver, Thomas Marcussen.

Det lyder som om, I gør meget mere end at servere. Hjælper I også med at dække borde og gøre klar?’’Ja hvis det er et behov vil vi meget gerne komme og gøre så meget så muligt. Vi har også personale som opvaskere og bartendere.

Hos TjenerTeamet skal man som minimum have 2 års erfaring som tjener og det er tydeligt, at netop erfaring af en af Firmaets grundværdier.’’ - Vi arbejder ud fra tesen om, at vores kunder skal stå tilbage med følelsen af: ”godt, vi hev jer ind”, fortæller Thomas Marcussen, der udvælger personalet på baggrund af motivation, begejstring og erfaring. Bureauet tilbyder ”all around”-løsninger og hjælper med alt fra bryllupper og VIP-arrangementer til Firmafester og større events.’’.

Hvad er det bedste ved at vælge jer?

’’Det er at alt kommer til at gå som planlagt. Hvis man får hjælp af veninder eller en kusine, så skal man måske holde øje med om de lige husker at sætte kaffen frem og har styr på alt det, der er planlagt’’.

Forløbet

’’Gå ind på TjenerTeamet.dk, udfyld uforpligtende forespørgsel nederst på siden. Vi ringer dig op efterfølgende og så tager vi dem ind til et møde eller vi kommer ud til dem hvis det er behov, ellers tager vi den over mail. Derefter stykker vi en tidsplan sammen og så møder vi op og afvikler dagen’’ forklarer Thomas Marcussen, indehaver hos TjenerTeamet.

Sådan startede det

Bag det private tjenerbureau står en erfaren mand, der længe har drømt om at levere professionelle tjenere til Bryllupper og restaurationsbranchen. Thomas’ interesse for sublim service opstod allerede for 6 år siden, da han begyndte at arbejde som tjener på D’Angleterre.